Vand på kældergulvet i Lyngby

Vand på kældergulvet i Lyngby

Et omfangsdræn skal fremover sikre, at en villaejer i Lyngby ikke længere får en lille vandpyt på kældergulvet, når sneen smelter eller det regner kraftigt.
I slutningen af januar 2016 blev vi kontaktet af ejeren af en lille villa i Lyngby, som gerne ville have MS Anlægs kloakmester til at kigge på et problem med indtrængende vand i kælderen.

Problemet var umiddelbart ikke specielt stort, men næsten hver gang der havde været et større regnskyl eller der lå større mængder smeltende sne, så kom der en lille sø af vand inde midt på kældergulvet. Vandet kom ikke direkte ind gennem væggen, men ejeren havde selv identificeret afløbet fra håndvasken som værende det sted, hvor vandet kom op igennem.

Masser af fugt i jorden
Huset er fra starten af 1960’erne, og har kælder under halvdelen af huset. Og ved første øjekast virkede kælderen ganske fint og tør. Et indtryk der blev hjulpet godt på vej af, at hele kælderen sidste var blevet malet og istandsat bare år tidligere.

Læs også: Hver tredje husejer gør ikke nok i tide for at undgå fugt i kælderen

Men da vi begyndte at kigge lidt nærmere på både kælderens indvendige og ydervæggene, så kunne vi se, at malingen flere steder allerede var begyndt boble op og skalle af. Dette burde ikke ske på så kort tid, med mindre der er meget fugt i jorden omkring huset.

Det skulle vise sig at være en antagelse, som vi senere ved selvsyn havde ret i.

Etablering af omfangsdræn og isolering af ydermurene
Vi indgik en aftale med kunden om, at der skulle etableres omfangsdræn rundt om hele huset, og at vi samtidig isolerede ydervæggene, når vi alligevel var i gang med gravearbejdet.

Og det var netop under gravearbejdet, at vi kunne både se og mærke, at jorden omkring huset nærmest var gennemvåd i en dybde, der svarer til ca. 20-30 centimeter over(!) kældergulvet!

Det vil altså sige, at der rundt på alle kælderens ydervægge har været et næsten permanent vandtryk ind på væggene.

Ydervæggene var lavet i ganske god kvalitet, og holdt derfor vandet ude. Men når der er kommet ekstra vand i form af regn eller smeltet sne, så blev vandtrykket lige netop blevet så stort, at vandet kunne finde vej ind gennem det svageste punkt, som altså var i gulvet langs med afløbet.

Færdigheder

Indsendt den

januar 30, 2019

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.